lørdag den 22. juni 2013

Bedste sutter - Navnesutten.dk

Min datter fik sin føste sut, da hun var lidt over et døgn. Hun lå konstant ved brystet, efter hun blev født, og ville ikke sove hele den første nat. En sygeplejerske fortalte mig at hun havde fået kvalme! What!!?? Jeg havde hørt at man ikke måtte give sut til så små børn, men jeg var nødt til at prøve... Det fungerede perfekt! Vi fik sovet, og alle var glade :) Da hun blev et par måneder, blev hun en lille tyksak ;) Nej, men hun havde runde tykke kinder og hun kunne ikke bruge de indadvendte sutter mere. Jeg købte mig fattig i forskellige mærker, indtil jeg kom til denne runde latexsut fra Babynova:


Det har klart været den bedste sut til min datter, og det er en god kvalitet. Man kan købe den på nogle apoteker, men jeg købte den på navnesutten.dk. Så kan man skrive sit barns navn på, og de leverer hurtigt. Det er uundværligt, når de starter i institution at der er navn på deres sutter.

Jeg ved fra forskellige mødre, at de runde sutter næsten altid fungerer. Man kan også købe nogle billigere i Matas og i forskellige supermarkeder.

søndag den 16. juni 2013

Bedste brystpumpe - Medela

Jeg var så glad for at jeg fik mulighed for at amme min datter. Dog var der brug for at amme ud en gang imellem. Når jeg var ude, og ikke kunne amme, så gjorde mine bryster ONDT!!! Så var det frem med pumpen :) Ellers så ammede jeg ud, når hun skulle passes. Det var ikke ofte, men det gjorde at jeg kunne slappe af, da hun nægtede at tage modermælkserstatning. Til sidst var der gange, hvor hun nægtede at amme, men gerne ville drikke mælken fra flasken. Igen skete det ikke ofte, men det hjalp både mig og hende, at jeg havde pumpen.

På Rigshospitalet bruger de Medela, og det gjorde jeg også. Jeg havde en Medela Harmony, som er manuel. Den fungerede rigtig godt.


Den koster i DK 500 kr og i England ca 300 kr fra Amazon. Se her på siden, hvordan man køber fra Amazon.

Hvis jeg skulle ha' ammet meget ud, så havde jeg nok valgt en Medela Swing, som er elektrisk. Den koster dog en del mere (1000 kr på Amazon).


Billige vegetarretter - Godt for madbudgettet :)

Herhjemme bliver der brugt alt for mange penge på mad hver måned. Enten handler man for ofte ind, for meget ind og ender med at smide mad ud. Det er for dumt!! :-/

Er derfor begyndt at lave madbudget, og kigge efter gode, nemme og billige opskrifter på nettet.

En af mine ynglingssider på nettet er fra England og er: www.agirlcalledjack.com. Hun er blevet godt kendt derover, og laver sindssyg billig og nem mad. "Below The Line" budget opskrifterne er virkelig gode og koster virkelig ingenting at lave. Derudover er de børnevenlige! Se dem her.

Jeg er især vild med:




Jeg skal prøve de fleste!! Mums!! :)


                                                                       (agirlcalledjack.com)


Bedste autostol - Fra Tyskland og Danmark

Min datter har haft to autostole. En fra hun var nyfødt (0-13 kg), og en til nu (9-36 kg).

Hende første autostol var en Rømer Baby Safe Plus 2.


Den var virkelig fantastisk, og så nem at have med alle steder. Den kan være i alle biler, og sættes fast med 3 punkt selen i bilen. Man kan også tilkøbe en base, som kan sættes fast i bilen med isofix. Vi har dog først fået bil nu, så det var ikke aktuelt, da min datter var helt lille.

Jeg købte den i Tyskland, hvor der var mange penge at spare. Den kostede 1000 kr. De sender med Fedex lige til døren, og det er super nemt. Der opstod dog nogle fejl med hanken, som skulle laves. De sendte to nye, og afhentede. Jeg insisterede på at de først kunne afhente, når jeg havde modtaget min nye stol. Det var ok. Jeg slap for at skulle ud til Babysam, og det var nemt nok. Her i 2013 er der vist ikke så mange penge at spare ved at købe stolen fra Tyskland i forhold til DK.

http://www.babyparadies-shop.de/

Autostol nummer 2 blev en Cybex Pallas 2 fix til min nye Skoda Citigo. I mellemtiden har hun lånt autostole, når der var behov. Den er virkelig fed, og med sikkerheden helt i top. Jeg ville ikke have at hun skulle have en 5 punktsele, da jeg har hørt så meget skidt om det, når det er en forudvendt stol. Vi er virkelig glade for den, og min datter sover skønt i den :)


Den købte jeg i Ønskebørn, da jeg hurtigt skulle have en autostol med en leveringstid på bilen der pludselig lød på 8 dage. Den kostede 2300 kr på tilbud. Den koster 2700 vejl. udsalgspris.




torsdag den 13. juni 2013

Barnevogn eller kombivogn?

Det er et spørgsmål, som mange forældre står overfor inden baby ankommer. Da min datter er et vinterbarn, så besluttede jeg at hun skulle have en barnevogn, og senere en klapvogn.

Jeg købte en barnevogn, en Odder med lift. Hun havde derudover en Duniduo pose i uld. Hun brugte liften, som seng i lejligheden de første 2 måneder. Duniduoen blev brugt i barnevognen fra hospitalet af.

Jeg kender rigtig mange som har haft kombivogn. De var rigtig glade de første 4-5 måneder, og så begyndte den pludselig at være for lille. Især over vinteren, når der skal en pose ned i, eller meget varmt tøj.

Hvornår er det bedst med kombivogn? Hvis man får et forårsbarn, så kan en kombivogn være god. Så skal babyen ikke have så meget tøj på, og når vinteren kommer, så er babyen klar til at komme over i klapvognen og det store varme udstyr. På den måde gør man bedst brug af kombifunktionen.

Hvis jeg skulle købe en kombivogn, ville jeg kigge på:


Mountain buggy urban jungle

Eller selvfølgelig vores elskede Babyjogger City Mini GT, hvor hele klapvognsdelen kan tages af, og liftdelen sættes på.


Når det er sagt, så ville jeg altid vælge en barnevogn igen. Her havde jeg mulighed for at isolere bunden med aviser og uld, og bruge en lækker tyk madras. Også siderne kunne jeg sikre mig var isoleret. I DK lader man børnene sove ude i koldt vejr, og det gør man ikke i andre lande. I udlandet bruger man kombivogne og klapvogne. Tænker man at baby skal sove meget ude i koldt vejr, så er det efter min mening bedst i en isoleret og robust barnevogn, som man altid har gjort i DK.

//Dette er blot mine erfaringer, og jeg er sikker på at mange har fundet glæde ved kun at bruge kombi :)


søndag den 5. maj 2013

Sveskemos i fryseren

Herhjemme har min pige haft ondt i maven, fra hun var nyfødt. Efter nogle måneder fandt en børnelæge ud af at hun var forstoppet. Hun fik derfor en masse medicin, som hjalp hende. Da hun begyndte at kunne spise grød, fandt jeg ud af at svesker kunne erstatte hendes medicin, og hun slap for mavesmerter. Fantastisk! :)

Svesker er noget fedtet stads, og jeg havde svært ved at have det i køleskabet, eller fryse det ned. Det på glas fungerede ikke for min datter. Endelig fandt jeg ud af hvad der fungerede bedst:

1. Dæk tørrede svesker med vand, og sæt i kog på et blus, eller i mikroovnen.
2. Kog til de er helt møre, så de kan moses. Det tager ca 5 min i min mikroovn.
3. Hæld det meste af vandet fra, men smid det ikke ud.
4. Mos dem nu med en stavblender. Find en god konsistens. Brug evt noget af sveskevandet, til at få den rigtige konsistens. Jo mere vandet desto hårdere konsistens, får det ved frossen tilstand.
5. Lad nu mosen køle ned.
6. Når mosen er helt afkølet, skrab så mosen ned i bunden af en frostpose og ind i fryseren. Jeg bruger fryseposer fra Ikea.

Når mosen skal bruges, kan man tage den ud og skære stykker af den og putte den i grøden.

Herhjemme ryger den i havregrøden, og min datter elsker den og den sætter godt gang i maven! :)








tirsdag den 30. april 2013

Bedste sutteflasker - Avent

Min datter har været "test-baby" for en del forskellige sutteflasker. Pludselig stod jeg med 5 forskellige flasker med forskellige sutter og dimser til. Det blev rigtig rodet, og de var ikke alle særlig gode.

Jeg faldt over Avent sutteflaskerne, og fandt ud af at de passede sammen på kryds og tværs. Dvs at sutterne passer på alle flaskerne, også de flasker som er til store børn, og drikkedutterne til større børn passer til de små flasker.

For at gøre det endnu nemmere, så faldt jeg over en boks til at sterilisere sutteflaskerne i mikroovnen. Den kostede ca 110 kr fra Amazon.co.uk (se tidligere på siden, hvordan man handler fra England), og den er guld værd. Flaskerne kommer i opvaskemaskinen, og så en tur i mikroovnen. Super nemt, og man slipper for en kæmpe gryde med kogende vand! :)



Åh, hvor jeg dog elsker min nye Skoda Citigo!!



Jeg har bare ønsket mig en bil sååå længe. Jeg forelskede mig i Skoda Citigo. Jeg har fået denne aftale, som gør det overskueligt at betale for bilen:

Citigo All Inclusive
Citigo fås også med ŠKODAs populære All Inclusive aftale fra kr. 1.998 per måned. All Inclusive indeholder følgende:
- Finansiering af ŠKODA Citigo Active 1.0 60 hk i standardfarve
- Service- og reparationsaftale i 5 år op til 70.000km*
- ŠKODA-forhandlernes tryghedsaftale +3 år/100.000km
- Forsikring**
- Finansiering***


Der er masser af plads i bilen, i både baggagerummet og i kabinen til alle passagere. Man føler ikke at man sidder i en lille bil, og vi er lange i min familie. Der er masser af plads til vores klapvogn Baby Jogger City Mini GT, men jeg har set en video på youtube, hvor de viser af selv en Odder barnevogn er der plads til. Fed bil, som er nem at parkere og som kører langt på literen!!! :)

mandag den 22. april 2013

Bedste bleer - Libero!

Så har jeg været i gang med bleindkøb i nu 2 1/2 år, og de bedste bleer er klart Libero!

Vi startede ud med Libero str. 1, som på hospitalet, og derefter over til Libero str. 2. De fungerede rigtig godt, men mange penge blev brugt, og jeg ledte efter gode og billigere alternativer. Vi kom igennem :

Huggies - Helt til grin. De sugede ikke, og jeg blev pludselig i tvivl om der var hormonforstyrrelse stoffer i. Ud med dem!
Anglamark  - Hun tissede igennem.
Pampers - Min lille pige stank pludselig af pissoir!! :-( Total no go!
Vibelle (Aldi) - Ok, men stive og ikke så lækre.
Pusletid (Fakta) - Ok, men sad ikke super.

Det er jo fuldstændig subjektivt, og afhænger af barnet. Jeg lavede et "bleregnskab" og fandt ud af at Libero faktisk ikke var så meget dyrere end de andre mærker. Libero er altid på tilbud og kan fås fra 75 kr- 100 kr per pakke, så jeg har ALDRIG købt dem til fuld pris. Så tjek tilbudsaviser, og køb dem når de er på tilbud.


mandag den 8. april 2013

Fine sorte sko til lille pige

Se nogle fine sorte sko jeg har købt til min datter på 2 år. De sidder fint på hendes fod, og hun elsker at "steppe" rundt med dem. Hun har dem på når hun leger, eller hvis hun skal være pænt klædt på. Hun får dog ikke lov til at rende rundt med dem i længere tid af gangen. Og prisen... 35 kr!! Det var lige til at overskue :-)



http://www.denkinesiskebutik.dk/

søndag den 7. april 2013

Verdens bedste lagkage - Blåbær/chokolademarengs

Denne lagkage er klart favoritten herhjemme. Mums!!

3 lagkagebunde
1 pakke rutebiler (chokolademarengs)
1/2 liter piskefløde (evt 1/4 liter ekstra, hvis man ønsker at pynte med flødeskum på siden)
30 gram kakao
100-150 gr flormelis
kogt vand
Et glas blåbærmarmelade
En bakke friske blåbær til pynt

Start med at smøre blåbærmarmelade på to bunde, så det kan trække lidt ned i bundende. Knus derefter rutebilerne godt, og pisk fløden. Vend derefter forsigtigt de knuste rutebiler i flødeskummet. Fordel skummet på den første bund, og læg derefter nr. 2 bund på og fordel skum på den. Læg nu den sidste bund på. Lav nu glasur af flormelis, kakao og kogt vand. Jeg følger normalt aldrig opskrift, når jeg skal lave glasur. Det er vigtigt at man går forsigtigt frem, og lidt vand af gangen. Konsistensen skal være tyk, men den skal kunne glide ned over siderne. Giver det mening? :) Pisk nu det sidste flødeskum og put det i sprøjtepose og fordel det på siderne. Pynt til sidst med blåbær og voila!! :-)



Sommerlagkage


Lagkage til den lange ventetid, inden det bliver sommer :)

3 lagkagebunde
1 lille glas jordbærsyltetøj
1 pose frosne jordbær
1 bakke friske jordbær
½ l piskefløde (og evt. ekstra til pynt på siderne. Smagssag!)

De frosne jordbær tør op, koges op (for at undgå bakterier) væden hældes fra og massen blendes.

2 af lagkagebundene smøres med syltetøj.

Fløden piskes, de helt afkølet blendede jordbær vendes forsigtigt i (gem dog lidt til toppen), og massen placeres på de to smurte bunde, hvorefter der lægges skiver af de friske jordbær på. Bundene lægges over hinanden med den sidste bund oven på – og der toppes med de blendede jordbær og pyntes med friske jordbær.

Stilles i køleskabet, gerne flere timer før brug.



Amerikanske pandekager / weekendmorgenmad


Opskrift: 

5 dl. Mælk, gerne kærnemælk
2 æg
½ tsk salt
spsk smeltet smør (ikke for varmt. Kan klares i mikroovnen)
2 spsk sukker
1 stang vanilje eller vaniljesukker
2 tsk bagepulver
300 gram mel

Bland først mælk, æg, salt og det afkølede smør sammen i en skål. Tag derefter vaniljen, og bland den sammen med sukkeret, før det blandes i skålen så det ikke klumper. Til sidst blandes bagepulver og mel sammen og sigtes ned i skålen, i mens man rører. Igen så det ikke klumper. Jeg hader klumper :) Det er lavet lynhurtigt, og lillepigen elsker sine pandekager til morgenmad i weekenden :-)


Ekstraudstyr til klapvogn eller barnevogn

Selvom jeg er rigtig glad for min datters klapvogn som den er, så jeg jeg købt noget ekstraudstyr til den.

Denne Sunshine Kids Space Maker er til opbevaring på styret, og er god til både mine ting og min datters. Den kan købes på amazon.co.uk for under 100 kr.


Når jeg handler ind, så bruger jeg disse klips til at hænge poserne på siderne. Man må dog ALDRIG slippe styret, når der hænger vægt på. Så kan klapvognen tippe baglæns, og det er farligt, hvis barnet sidder i. Jeg har købt Buggy Buddy fra Amazon til ca. 45 kr. Jeg har en på hver side.




Ventetøj fra England - Asos.com

Jeg er stor fan af at købe mange af mine ting fra England. Man får bare mere for pengene, og de leverer ofte hurtigere og bedre end hvis man køber fra en dansk hjemmeside!?

Da jeg var gravid, så købte jeg faktisk ikke så meget ventetøj. Jeg var så heldig at jeg kun blev stor midt på maven, og med elastiske toppe, cardigans, nederdele og leggins/strømpebukser, så kunne det klares. Jeg købte dog et par kjoler fra Asos.com, som jeg var rigtig glad for, og mange syntes var flotte. Det var dejligt at føle sig pæn, uden at skulle bekymre sig om at noget strammede eller "poppede ud" ;)

Link til Asos.com : Asos for gravide

De sender gratis, og hvis man er i tvivl om størrelserne, så kan man kigge her:


ASOS MATERNITY SIZE GUIDE

ASOS maternity clothes are cut larger on the bust waist and hips and are designed to fit the following body measurements.
Tip: Most often the maternity size which is correct for you will be the same size as you normally wear.
UK SIZEBUSTWAISTHIPS
INCHESCMINCHESCMINCHESCM
6338436.759335.7591
8348637.759536.7593
10369139.510038.7598
12389641.510540.75103
144010143.511042.75108
164210645.511544.75113
1844.7511348.2512245.75120

Voksi City Kørepose

Jeg har en lang datter. Derfor har jeg hurtigt fundet ud af at Voksi'en overhoved ikke var til børn mellem 0-3 år. Herhjemme hed det 0-16 måneder. Derfor skulle jeg finde en løsning, så min datter sad varmt. Hun er fra november, og var ca 92 cm, da det blev koldt i sidste år. Jeg fandt derfor Voksi City'en. Den er genial, og hun Eelsker den! Den var lidt dyr (læs:meget) 1500 kr på tilbud, men den har været alle pengene værd. Hun kan putte sig helt ind i den, så man kun kan se hendes øjne, men den kan også åbnes helt op, når det er varmere.





 Her kan i læse lidt om den

At handle på amazon

Jeg handler rigtig mange af mine ting på www.amazon.co.uk. Især babyting har jeg sparet 40-70% på, i forhold til, hvis jeg havde købt tingene i DK. Mad, bleer og store ting sender de ikke, men ellers næsten alt. Hvis man køber for over 25 pund (ca. 220 kr), så sender de gratis!! De sender hurtigt, og man får en sms fra Post Danmark, når pakken er på vej ud til, og en sms, hvis du ikke har været hjemme. Du får også en sms, når du kan hente pakken på posthuset. Det sker samme dag, så du ikke behøver at vente til dagen efter. Det er lækkert! :)

Jeg har købt: sutteflasker, babyalarm, blespand, legetøj, cremer, krøllejern, makeup osv osv derover fra.

Hvad du skal huske:


  1. Du skal huske at købe fra England og IKKE USA! Adressen er www.amazon.co.uk. Så slipper du for told, afgifter osv.
  2. Når du kommer ind på siden, så gå ind i søgefeltet og tryk på f.eks baby og søg. 
  3. Nu kommer alle alle varerne frem. Tryk så på FREE Super Saver Delivery over i venstre side. Nu kommer alle de varer op, som du kan få sendt gratis. Det er de fleste!
  4. Handel nu, som du ville gøre fra en dansk hjemmeside. 
  5. Husk at hvis du køber elektronik, så skal du bruge en transformator, da de bruger andre strømstik i England.


God shoppingtur!! :-)





Bedste klapvogn

Jeg har fundet verdens bedste klapvogn (for os!) Jeg ledte og ledte og fandt endelig den bedste løsning.


  1. Den skulle køre i alle terræn
  2. Kunne foldes sammen (så den fylder ingenting) 
  3. Kunne rumme lange børn :)
  4. Have plads til taske og poser
  5. Være rar at sidde i, og nem at styre
Løsningen blev: Baby Jogger City Mini GT. I LOVE IT!! :-)

Indkøbsliste til baby



Her er min indkøbsliste til min datter. Det er mange ting, men guld værd, når man først står med den lille ny :) Den kan evt. bare bruges som inspiration til jeres indkøb. Jeg har sendt denne liste til mine veninder, som har brugt den, før de fødte.

Til baby (forslag til steder hvor man kan købe tingene…)

Barnevogn (lift, madras,  regnslag, myggenet)
Voksipose (Voksi, Duniduo, Drømmeposen eller lign.)
Pusletaske (man kan købe en meget billig en i Ikea til ca 50 kr som er fin. Jeg har haft en Birger Christensen til 300 kr, hvor jeg kunne få plads til alt, i stedet for at have flere tasker :) Ellers ligger de til 600-800 kr)
Seng/vugge og evt. sengerand. Måske slyngevugge?
Madras (fx Jysk)
Topmadras/rullemadras (fx Jysk)
Babydyne (evt. x 2. Det har jeg været glad for. Især når der har været uheld…) (fx Jysk)
Sengetøj x 2 (fx Jysk)
Babystræklagen (seng, barnevogn, lift) (Babysam/Ønskebørn)
Puslebord (Ikea)
Puslepude (Babysam/Ønskebørn)
Babytæppe til svøb
Sutteflaske (Amazon)
Sutter (Amazon)
Ammebrikker (Amazon)
Brystpumpe (Amazon)
Ammepude (Babysam/Ønskebørn)


Babyalarm (Amazon)
Badekar – fx flexi bath (Babysam/Ønskebørn)
Badetermometer (Matas)
Stor træningsbold (Uundværlig!!!)
Stofbleer (30 stk.) (Babysam/Ønskebørn)
Vaskefad(Babysam/Ønskebørn)
Blespand tommee tippee (Amazon)
Blespandposer (Amazon)
Bleer (str. 1 og str. 2) (Libero er klart de bedste, og også dem de bruger på hospitalet)

Tøj i str. 56 (kan købes alle steder J)
Bodyer 6-8 (fx. Dem fra Name It. Det er de billigste på markedet, men de bedste af alle dem Liva har haft det sidste år, og hun har haft maange forskellige J)
Trøjer
Strømpebukser (Melton er klart de bedste, og de sidder højt på maven) (fx Babysam/Ønskebørn)
Bløde bukser
Heldragter
Sokker (hvide fra HM. Klart de bedste)
Hue
Evt. en Doo doo bamse og Uro eller andet til at se på ved puslebordet. Det kan i ønske jer :)

Pleje til baby :
Engangsvaskeklude (Matas, apotek eller supermarked)
Vådservietter (de bedste er dem fra Anglamark fra Coop. Kan købes i Kvickly og Superbrugsen)
Vatpinde - Baby
Babyolie
Fedtcreme – fx Locobase repair (kan købes på apoteket eller Matas)
Zinksalve
Børnetermometer (kan købes på apoteket eller Matas)
Vaseline (kan købes på apoteket eller Matas)

Til mor:
Ammeindlæg (Apoteket)
Hygiejnebind til efter fødslen (de største) (Apoteket)
Lasiloh-salve til brystvorter (Apoteket)
Ammebh’er (jeg har en god fra Change)