søndag den 7. april 2013

Verdens bedste lagkage - Blåbær/chokolademarengs

Denne lagkage er klart favoritten herhjemme. Mums!!

3 lagkagebunde
1 pakke rutebiler (chokolademarengs)
1/2 liter piskefløde (evt 1/4 liter ekstra, hvis man ønsker at pynte med flødeskum på siden)
30 gram kakao
100-150 gr flormelis
kogt vand
Et glas blåbærmarmelade
En bakke friske blåbær til pynt

Start med at smøre blåbærmarmelade på to bunde, så det kan trække lidt ned i bundende. Knus derefter rutebilerne godt, og pisk fløden. Vend derefter forsigtigt de knuste rutebiler i flødeskummet. Fordel skummet på den første bund, og læg derefter nr. 2 bund på og fordel skum på den. Læg nu den sidste bund på. Lav nu glasur af flormelis, kakao og kogt vand. Jeg følger normalt aldrig opskrift, når jeg skal lave glasur. Det er vigtigt at man går forsigtigt frem, og lidt vand af gangen. Konsistensen skal være tyk, men den skal kunne glide ned over siderne. Giver det mening? :) Pisk nu det sidste flødeskum og put det i sprøjtepose og fordel det på siderne. Pynt til sidst med blåbær og voila!! :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar